For jobcentre og ledige

Hos DEKRA har vi fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem læring og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse. Vi har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet.

På denne side kan du finde information som er relevant for dig, hvis du er ledig eller arbejder hos et jobcenter.

I menuen til venstre kan du læse mere om vores tilbud om jobgaranti, se hvilke kurser der er på positivlisten, finde din lokale kontaktperson og se priserne på vores kurser.

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de forskellige initiativer vi har igangsat for at hjælpe ledige borgere i job.

Facebookgruppe med chaufførjobs

For at hjælpe ledige chauffører i job har vi oprettet en Facebookgruppe, hvor vognmænd fra hele landet løbende deler nye jobopslag.

Der er allerede mange, der har fundet deres drømmejob via gruppen, der i dag har omkring 5.000 medlemmer.

Facebookgruppen hedder Chauffører søges.

Når en kursist afslutter et kursus hos os, tilbyder vi kursisten at blive medlem af et mailflow, hvor vi løbende deler tips til jobsøgning.

Det kan bl.a. være, hvad der er særligt godt at have fokus på, når man søger job hos en vognmand, eller hvilke platforme, der er gode at holde øje med, hvis man er på jagt efter et chaufførjob.

Gratis jobmesse for ledige chauffører

I de sidste tre år har vi afholdt Jobmesser i hele landet, hvor ledige chauffører har kunne mødes med vognmænd, der søgte chauffører.

Alle vores jobmesser har været en stor succes, og de har hjulpet mange ledige chauffører i job i hele landet.

Vi ser allerede nu frem til, at vi kan afholde vores næste jobmesse.