Kundeservice 98 46 78 88 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre

AMU kurser

Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) hjælper dig til erhvervsrettet efteruddannelse, hvad enten du er faglært eller ufaglært. Gennem et AMU-kursus kan du styrke dine kompetence og dermed din profil - og i nogle tilfælde optjene merit til en grundlæggende erhvervsuddannelse.

Du kan tage enkelte AMU-kurser, eller du kan sammensætte et kursusforløb bestående af flere AMU-kurser.

ADGANGSKRAV TIL AMU

Alle har lov til at deltage på et AMU- kursus - dog afhænger deltagerbetalingen af hvilken uddannelse du har med dig. 

Har du en videregående uddannelse, skal du betale den fulde kursusudgift uden tilskud fra staten. Dog kun hvis du har brugt din videregående uddannelse inden for de sidste 5 år. Har du IKKE brugt din videregående uddannelse de sidste 5 år, tæller denne ikke og du betragtes som IKKE at have en videregående uddannelse.

Har du IKKE en videregående uddannelse, kan du få tilskud fra staten til dit AMU-kursus, hvilket betyder, at det kun koster 108 kr. pr. kursusdag. Tal og priser gældende pr. 1.1.2017.

Du skal have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark på uddannelsestidspunktet - og have et dansk registreret CPR-nr. 

Et AMU-kursus foregår på dansk og det er derfor et krav, at dine danskkundskaber er gode nok til at kunne følge undervisningen og aflægge prøve på dansk. Reelt betyder dette et minimums-niveau svarende til "Prøve i Dansk 2".

EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE - HVAD ER DET? 

En videregående uddannelse omfatter i denne sammenhæng

  • en kort (Erhvervsakademiuddannelse og videregående voksenuddannelser (VVU)), og
  • en mellemlang (universitetsbachelor, professionsbachelor og diplomuddannelse), samt
  • en kandidat- og masteruddannelse, der er afsluttet med et afgangsprojekt eller eksamen.

Der er dog enkelte undtagelser, og vi anbefaler derfor altid at tjekke, hvilket niveau netop din uddannelse er nomineret til.

På linket her kan du se den officielle liste over uddannelser og nomineringer. Uddannelserne er inddelt i uddannelsesniveauer, hvor niveau 0-40 er lig med uddannelser som IKKE er nomineret til at være en videregående uddannelse og niveau 50 og derover ER nomineret til at være en videregående uddannelse. Åben filen -klik her!

Du kan også kontakte vores Kundeservice, telefon 98 46 78 88, for råd og vejledning.

VARIGHED

Et AMU-kursus varierer i antal dage. Se den præcise varighed ved det enkelte kursus - klik her for at gå direkte til vores Kursuskalender!

DU KAN LÆSE MERE OMKRING AMU PÅ UNDERVISNINGSMINISTERIETS HJEMMESIDE - klik her!